lørdag den 9. juli 2011

Den rød/hvid ternede kjole

Her er så den ene af de ekstra udgaver af den gule sommerkjole jeg lavede. Stoffet er rød/hvid tern fra stof2000, og i stedet for halterneck bindebånd har jeg lavet skulderstropper der krydser på ryggen.

På øverste kant og på stropperne har jeg brugt hvidt bomuldskantebånd, istedet for at folde stoffet om eller lave en belægning.

fredag den 8. juli 2011

Kjolegaverne

Så ud over mine egne 4 kjoler lavede jeg også 2 kjoler som gaver: Annes kjole i sort og røde roser, og Hannahs kjole i lyseblå og beige roser. Begge kjoler blev lavet som modificerede udgaver af mit eget mønster, da de to elskede tøser ikke afviger vildt meget fra min størrelse.

Nu er jeg efterhånden lige vel rutineret med det mønster, og klar til at prøve noget nyt!




tirsdag den 5. juli 2011

Den gule sommerkjole 2

Så har jeg endelig billeder af den gule sommerkjole, -og dens søskende! Jeg var så tilfreds med den gule, at jeg endte med at sy 3 mere, der vil komme dumpende senere.

Og ja, jeg er gået delvist på kompromis med mine storslåede planer med fotosessions, men med forrige post i starten af maj, så er det vist på tide med lille sy-godbid!