søndag den 30. december 2012

Hvide ærmer til den ternede kjole

En interessant ting fra viktoriatiden er, at de altid brugte aftagelige kraver og falske ærmer eller ærmekanter for at skåne tøjet. Fænomenet fandtes hos både mænd og kvinder, hvor aftagelige dele både mindskede sliddet på tøjet, og gjorde det nemmere at vaske de dele der blev snavsede hurtigst.


Til min kjole skal jeg bruge en krave og et sæt underærmer til de brede pagodeærmer. Jessie Ratledge har samlet en række billeder af originale ærmer og kraver her. Min hovedinspiration er fra tre kilder:  Det øverste billede er fra bogen 'Fashion and Costumes from Godey's Lady's Book Including 8 Plates in Full Color' af Stella Blum: "Sleeves of a delicate imported muslin; with plainer insertion it could be worn for mourning (9/54).

Nr 2 kilde er fra the Met i New York, der heldigvis har en hel del ting lagt online. Linket fandt jeg via Jessie Ratledges Pinterest nævnt ovenfor.
  

Endelig har jeg fra bogen 'Patterns of fashion 2' af Janet Arnold fundet et mønster på hvordan jeg kunne lave mine egne ærmer:

Samlet blev resultatet dette, et simpelt ærme med 3 folder og blonde langs manchet-kanten. Der er nævnt flere forskellige måder at holde ærmerne oppe: En tidlig version af elastik (ala skåneærmer!), syning fast til foeret af ærmet og på billedet fra the Met ovenfor kan man se snører der sandsynligvis har været brugt til at binde ærmerne fast over albuen.

Jeg har i første omgang valgt at sy ærmerne fast i foeret på yder-ærmet, da det var mindst tidskrævende. Men planen er, at korte ærmerne ned og sætte elastik i dem. Det er drøn sejt at der var elastik i vikotriatiden!


 

fredag den 7. december 2012

Den runde krinoline

Som nævnt tidligere, har jeg lavet mig en rund krinoline, der skal gå under den ternede kjole. Det er meget fint, men desværre viste det sig, at krinolinen ikke fungerer ordenligt: Den giver en forkert silhouet!

Her ses krinolinen og petticoaten i den version den startede ud med. Som sådan en meget rund silhouet, men med både petticoat og kjolestof ud over (det har jeg desværre ikke et billede af), blev silhouetten meget høj med næsten lodrette sider.


Efter lidt grublen blev de to øverste stivere indsnævret, så radius på dem blev henholdsvis  28 og 38 cm. Et være puslearbejde, hvor hvert lodrette bånd skulle pilles af og genplaceres på de indsnævrede stålringe.
Det håbede jeg så løste problemet, men så let skulle det ikke være!
Her ses krinolinen, petticoaten og med kjolestoffet over. Og det er tydeligt at der stadig var et problem! Overkanten var nu rettet pænt til som jeg ville have den, men den nederste del af siderne gik nærmest indad.
Meget problematisk.



Det endelige forsøg blev modeleret med petticoaten og yderkjolen hen over: Nederste stiver forblev uændret, så blev øverste stiver sat i med nåle, og silhouetten testet med petticoat og yderskørt ud over. Så kom næste stiver i, osv.
.

 Det færdige resultat er præcis det jeg vil have. Omend yderskørtet stadig skal lægges op...



lørdag den 1. december 2012

Den ternede kjole

Så er der ved at være styr på overdelen, hvor jeg har fået fikset de sidste ting:
  • Belægning på front og halsudskæring
  • Lækre matchende knaphuller 
  • 14 matchende knapper
  • Underkanten, der er lagt på med matchende skråbånd.

Alt i alt er jeg rigtig glad for resultatet:

 Overdelen set indefra. Her kan man se både belægningen på fronten og kraven, samt skråbåndet nederst på overdelen.

 Detaljen med at bruge skråbånd til at lægge op med er tidskorrekt for perioden. De kræver en del håndsyning, men processen er hyggelig og resultatet giver en fed mavefornemmelse! Egentlig burde jeg også sætte et taljebånd i, og sætte stivere i hver lodret syning, men der har jeg ikke gjort ved nogen af mine viktorianske kjoler. Det er desværre en uvane, men pt sidder overdelen så pænt, at der ikke er nogen grund til at bruge tiden og materialerne på det.

Lidt billeder fra processen:

Skråbåndet på nederste kant er syet fast med symaskine på den ene kant, foldet og derefter syet fast i hånden. På den måde kan jeg sørge for kun at sy igennem det inderste lag stof i overdelen, så syningen ikke er synlig udefra. Smart!

 Knaphuller er syet med min nye symaskine, der har flere forskellige knaphulsmodeller at vælge fra. Her har jeg valgt at bruge en model der runder i begge ender.